Ø-Cation

Agersø Kro har til huse i det gamle kornmagasin fra 1772. Køkkenet har udgangspunkt i den traditionelle danske mad med stort fokus på fisk, men det er også muligt at få både mørbradbøf, hønsesalat og andre lækkerier. I krostuen møder I både de lokale til en snak, men også sejlere og andre ø-gæster finder vej til kroen, hvor I kan nyde en lokal øl eller et godt glas vin.  

På lystbådehavnen frister Agersø Grill & Café med ægte grillmad – her kan I få grillkylling med pommes frites, bacon/cheeseburger, hotdogs og andre klassikere fra grilluniverset.  

Skal køleskabet eller provianten fyldes, så byder Agersø Købmandshandel på et velassorteret sortiment. Her finder I blandt andet speciel ost, spændende vine og andre udvalgte specialiteter, ligesom der er friskbagt brød og kaffe. 

Flere steder på øen finder I også spændende vejboder og gårdsalg, hvor I kan forsyne jer med egnsunikke produkter og kunsthåndværk. 

Feriepartner Vestsjælland har flere feriehuse, der kan lejes på Agersø, men I har også mulighed for at overnatte på Agersø Camping, som både tilbyder ferielejlighed og plads til campingvogn eller telt. 

I har også mulighed for at overnatte på Agersø Naturcenter, hvor I kan være op til 30 personer i selve bygningen eller benytte shelterne, der ligger i forlængelse af boldbanerne ved Agersøhallen. 

Samarbejde