Vi byder på et skønt kvintet af hyggelige øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv. Øerne gemmer på smuk natur og dejlige oplevelser.
Destination Sjælland byder på en skøn kvintet af hyggelige og charmerende øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv.
Det er de lokale øboer, der er guider, når traktorbussen triller rundt på Omø. Bussen kører både bestillingsture og faste ture med guide, hvor I kan blive meget klogere på øens historie, natur og meget andet.
Hos Havnens Genbrug kan I gå på rov blandt alverdens genbrug. Der er altid mulighed for at gøre et godt fund og en endnu bedre handel.
På øen finder I to byer – Kirkehavn og Omø By. Idylliske Kirkehavn er havnebyen, hvor færgen lægger til, og hvor fiskere og lystsejlere holder til, mens det er i Omø By, I blandt andet finder dagligvareforretningen LetKøb.