Vi byder på et skønt kvintet af hyggelige øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv. Øerne gemmer på smuk natur og dejlige oplevelser.
Book din oplevelse hjemmefra
Destination Sjælland byder på en skøn kvintet af hyggelige og charmerende øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv.
Orø Minder er øens museum og lokalarkiv, der ligger i Orøs tidligere fattighus. Museet indeholder genstande og skriftligt materiale om øens historie, så I kan gå på opdagelse i bohave og brugsting fra 1800- og 1900-tallet, ligesom der er effekter fra stenalder, bronzealder, jernalder og frem til nutiden.
Orø Minder har både en fast udstilling og forskellige særudstillinger.
Historiens vingesus kan I også opleve, når I besøger Hestebedgård, der er en gammel slægtsgård med historie tilbage til 1713.
I 2008 blev gården overdraget til Hestebedgårds Venneforening, der i dag driver den som museum med mindestuer for gårdens tidligere ejer Kjeld Larsen og hans forældre Henrik og Olivia Larsen, der var en del af den slægt, som ejede gården i syv generationer.
Orø Landbrugsmuseum er lille, intimt og privatejet – til gengæld rummer det genstande helt tilbage fra 20’erne.
Et besøg på museet er også et møde med den 85-årige ejer Knud Erik, der står til klar at give jer en personlig rundvisning. Da Orø Landbrugsmuseum er privatejet, er det en god ide at ringe på tlf. 59 46 06 55 i forvejen og aftale besøget.