Oplevelser på Sejerø

Sejerø er et oplagt mål, hvis I gerne vil vandre eller cykle i unik dansk natur. Sejerø byder hen over året på forskellige begivenheder, udflugtsmål og aktiviteter for både store og små der besøger Bjergenes Ø. Du kan læse meget mere i denne Sejerø brochure

Selv om Sejerø kun er 12,5 kvadratkilometer stor og har 400 indbyggere, så har øen faktisk sin egen 9 hullers golfbane, hvor I kan prøve kræfter med både sandgrave og vandhuller – men først og fremmest kræver den kuperede bane præcision. 

Vil I hellere prøve kræfter med golfspillet i mindre skala, kan I besøge Sejerø Minigolf, hvor man heller ikke går ned på udfordringer, når den lille golfkugle skal puttes.  

De kulturelle input sørger Øernes Højskole for. Her kan I komme på kurser hele året, hvor alt fra bæredygtighed over korsang til smykkefremstilling er på programmet. 

Udenfor sæsonen kan I også leje højskolen, hvis I skal holde et arrangement med foreningen, skolen, virksomheden eller lignende.  

Sejerø Kulturhus og Museum kan I gå på opdagelse i en gammeldags købmandsbutik, der holdt åbent fra 1870-1978 og som i dag fungerer som museum. 

I kulturhuset kan I også besøge udstillingshallen, der løbende har skiftende udstillinger og arrangementer. 

Støttet af