Vi byder på et skønt kvintet af hyggelige øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv. Øerne gemmer på smuk natur og dejlige oplevelser.
Book din oplevelse hjemmefra
Destination Sjælland byder på en skøn kvintet af hyggelige og charmerende øer, hvor I virkelig kan komme ned i gear og opleve det rolige ø-liv.
Traktorbussen er Agersøs stolthed. Fra den kan I opleve det bedste fra Agersø med den storslåede natur i fokus. Undervejs kan I plukke snapseurter, høre om øens historie og se flere af de historiske seværdigheder.
Vil I vide meget mere om Agersø, kan I tage med på byvandring. Turen går fra havnen gennem byen med besøg i blandt andet Agersø Mølle, Agersø Kirke og Historiestalden – undervejs bliver i udfordret af spændende gåder.
Hos Agersø Naturcenter kan I komme helt tæt på naturen, når der arrangeres ture med fokus på alt fra fossiler og fugle til mad i naturen og gadekærets hemmeligheder.